Aktier: Vestas og FLSmidth har x-faktor

08-02-10: 16:32 | opd. 08-02-10: 16:33 | af: Nyhedsbureauet Direkt

KØBENHAVN (Direkt) Virksomheder som Vestas og FLSmidth (FLS) er Danmarks største investor darlings, og de sælges langt ned i skrivebordsskuffen til Hr. og Fru. Hansen på Violvej. De kaldes også folkeaktier, for det er ikke kun de pengestærke investorer, banker og fonde, som skaber flowet og volumen i handlen.

Har de x-faktor eller har de bare 'ledelsesfaktor'? Snører de medierne om deres lillefinger, eller siger de bare det rigtige til de få, men pengestærke?

Nyhedsbureauet Direkt har talt med en række analytikere og fået deres bud på, hvorfor aktierne fra virksomheder som Vestas og FLS er gået hen og er blevet til darlings og folkeaktier.

Vindmøller og miljø er på mode, og Vestas leverer varen. Man kan med rette forvente, at det er en branche med fremtid i. Men der er ikke meget storcharmør over cement, så hvorfor er FLS så populær?

- Det tiltrækkende ved FLS lige for tiden er, at i forhold til for fem-seks år siden har man i dag et strømlinet selskab. Der er ingen negative overraskelser, og de har en god position på deres markeder. FLS har en lang historie og har vist sig som en overlevelsesdygtig og hæderkronet virksomhed. Det spiller også en rolle, siger aktieanalytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen, til nyhedsbureauet Direkt.

Hans kollega Christian Nagstrup fra Jyske Bank har et supplerende bud:

- Både FLS og Vestas er gode til at komme med nyheder. FLS fortæller hele tiden om nye ordrer og sørger for, at investorerne har noget at forholde sig til.

Han giver samtidig selskabets topchef Jørgen Huno Rasmussen en stor del af æren for, at FLS har vendt nedgang til opgang.

Alle analytikerne nævner nyhedsflowet som en vigtig bestanddel af en succes på aktiemarkedet. Men succes vindes ikke alene ved medietække eller af en lang lokal forhistorie med mange ansatte. Slet ikke på børsen.

- Det var med omvendt fortegn i begyndelse af 2000-tallet, da FLS gav underskud, og der var ingen, som troede på dem. Så det har meget at gøre med, hvordan selskabet klarer sig i skrivende stund, påpeger Christian Nagstrup.

Der er ikke så meget nostalgi på aktiemarkedet. Det drejer sig om, at firmaet skal vise fremdrift, og den økonomiske base skal være i orden.

- Det er kursbevægelserne, som er afgørende for, at en aktie handles på top ti listen, fortæller Max Gandrup, Nordnets landechef for Danmark. Han uddyber:

- Positiv kursudvikling, høj omsætning og stor likviditet. Det er vigtigt for de mest aktive investeringskunder. Når vi taler folkeaktier, så er det store danske selskaber, alle kender, med håndgribelige produkter, man tror på. Det er selskaber, hvis fremtid man tror på, siger Gandrup.

En aktie, der stiger måned for måned, skaber også en selvforstærkende effekt og får sat sig selv i fokus, siger Max Gandrup med henvisning til Vestas' tidligere meritter.

- Det at blive investor darling er i høj grad et spørgsmål om kursudviklingen i fortiden. Hvis der er mange investorer med gode erfaringer, som har tjent mange penge på firmaet, så er forudsætningerne til stede for at blive en darling, siger Jacob Pedersen.

Virksomhedens evne til at klare sig i konkurrencen og strømline sig selv, spiller også en stor rolle, men selskabets samling af erhvervsdyder er ikke nødvendigvis nok til opnå sin position. Markedet kan reagere lunefuldt, og myndighederne kaste grus i maskineriet, og selv små tilfældigheder kan gøre sig gældende.

Max Gandrup fra Nordnet fremhæver forventningernes rolle i udviklingen af aktiekurserne:

- Selskabet kan ikke gøre så meget ved aktiekursen. Det kan gøre noget ved indtjeningen, gøre den så høj som muligt, men om det så lever op til aktiemarkedets forventninger, er en anden sag. Nogle gange kommer der et flot regnskab, som alligevel bliver modtaget negativt, da forventningerne er højere, siger han.

Netop forventningerne og det øgede fokus kan give bagslag.

- De folkelige virksomheder har måske størst risiko for at skuffe markedet, siger Gandrup.

Jacob Pedersen påpeger, at det øgede fokus i medierne også tæller, når der er negative historier at fortælle.

GE Store Nord, Genmab og IC Companys. Hver af de tre interviewede har sit personlige bud på en virksomhed, der har været darling, og er faldet ned på jorden igen.

Der er ingen x-faktor eller magi, som kan holde hånden under en virksomhed, som mangler resultaterne og prospekterne.

Men er der så alligevel en x-faktor involveret? Både ja og nej, for der er ofte en karismatisk leder bag en succes, eller som Jacob Pedersen siger det:

- Selskabernes x-faktor bliver skabt af den verden, de er en del af, det vil sige det marked, de er en del af og den måde, man opfatter selskabet på, det vil sige direktøren.

Christian Nagstrup fra Jyske Bank mener, at dansk erhvervslivs største af de største har haft den:

- Ja, jeg synes, at A.P. Møller har haft lidt af den - 'altså hvis Møller gør det, er det nok rigtigt'. Men den glans har selskabet mistet på det seneste med de fejlinvesteringer, det har lavet, konkluderer aktieanalytikeren.