03-03-10: 13:27 | af: Morten Høyrup, mort@tv2.dk
Foto: PataccaVoksne danskere brugte over 1,5 milliarder timer på nettet i 2009, viser en ny undersøgelse af danskernes brug af internettet.
Facebook står for halvdelen af fremgangen i danskernes tidsforbrug på nettetDet er næsten 300 millioner timer mere end året før og en stigning på 23 procent, viser undersøgelsen, som er foretaget af konsulentvirksomheden Jon Lund.
Særligt ét site har æren for den store fremgang: Facebook. Det store fortæl-verden-og-din-omgangskreds-hvad-du-laver-site lagde i 2009 beslag på 234 millioner af de voksne danskeres timer foran computerskærmen.
Det er 148 millioner timer mere end i 2008 - en vækst på hele 173 procent. Dermed tegner Facebook sig for halvdelen af den samlede fremgang i danskernes tidsforbrug på nettet, og Facebook har nu overhalet Google som den hjemmeside, voksne danskere over 15 år bruger flest timer på.
Vi læser, søger, shopper og - i helt særlig grad - opdaterer som aldrig før
—Jon Lund
"Nettet har ændret karakter, og er gået i blodet på os. Vi læser, søger, shopper og - i helt særlig grad - opdaterer som aldrig før. Og det er ikke kun "first-movers" eller de unge. Nej, det er os allesammen," siger Jon Lund, der er tidligere direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM).