Det betyder 2020-planen for dig og mig

12-04-11: 12:07 | opd. 12-04-11: 14:21 | af: Morten Høyrup, mort@tv2.dk

Foto: Scanpix

Der skal økonomiske reformer til over en bred kam, hvis den danske velfærd skal bevares på samme niveau eller forbedres i forhold til i dag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) fremlagde i dag regeringens såkaldte 2020-plan, der for alvor sparker de politiske slagsmål om fremtidens velfærd igang frem mod det kommende folketingsvalg.

Men hvad kommer regeringens planer til at betyde, hvis de bliver ført ud i livet? Vi har fået privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, til at vurdere de vigtigste punkter i reformpakken.

1. Styr på de offentlige udgifter

Regeringen lægger op til nulvækst i de offentlige udgifter i 2012 og 2013 samt en kontrolleret vækst på 0,8 pct. i årene derefter frem mod 2020. Det er som udgangspunkt næppe noget, der vil kunne mærkes blandt danskerne, vurderer Las Olsen.

"Nulvækst er ikke en nedskæring, men kan komme til at føles som en nedskæring, hvis nulvæksten fortsætter i mange år eller hvis forventningerne til den offentlige service ændrer sig. Men som udgangspunkt burde det være til at leve med samme offentlige service i 2013 som i dag," forudser Las Olsen.

Hvorvidt opbremsningen af de offentlige udgifter vil kunne mærkes, afhænger dog også af, hvordan pengene i det offentlige system fordeles i de kommende år, understreger han.

"Hvis man for eksempel vælger at satse mange penge på at forbedre kræftbehandlingen, så er det klart, at pengene må tages et andet sted fra, og så vil det måske kunne mærkes," siger Las Olsen.

2. Færre på overførselsindkomst

Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform, der bl.a. skal afskaffe efterlønnen gradvist, samt reformer af SU og førtidspension vil ifølge regeringen betyde knap 100.000 flere i arbejde i 2020, men til gengæld senere pensionsalder, højere efterlønsalder, samt strammere regler for førtidspension og SU for danskerne.

I hovedtræk betyder tilbagetrækningsreformen og 2020-planen, at:

• efterlønnen afskaffes for alle, som ved udgangen af 2010 var under 45 år
• personer mellem 45 og 56 år (pr. 31/12 2010) får efterløn i en begrænset periode
• folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen vil dermed være 67 år i 2022 mod 65 år i dag
• førtidspension afskaffes for unge under 40 år, til gengæld foreslår regeringen en seniorførtidspension for nedslidte danskere, der har højst fem år til pensionen
• Tilskud til fleksjob fremover skal gives, så personer med lavest løn får det største tilskud, og så det kan betale sig at arbejde flere timer. Desuden skal det første fleksjob kun bevilges for fem år
• SU begrænses til normeret tid. Bonus indføres til studerende, der bliver hurtigt færdige med studierne. Bedre muligheder for at tjene penge ved siden af SU'en. Afskaffelse af SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelserne.

"At flytte folk fra overførselsindkomst giver supergod mening for en økonom som mig. Folk på overførselsindkomst koster det offentlige penge og får man dem i arbejde i stedet, vil de betale skat og bidrage til velfærden. Så der er en dobbelt gevinst," siger Las Olsen.

3. Fortsat skattestop, men ingen skattelettelser

Regeringen vil fastholde skattestoppet, som det ser ud nu, og freder med 2020-planen også boligejerne for skattestigninger.

Til gengæld er der heller ingen skattelettelser i sigte, sådan som De Konservative har ønsket. Dog åbnes der i 2020-planen en kattelem for, at finansierede skattelettelser kan komme på tale frem mod 2020.

Ifølge Las Olsen betyder regeringens genopretningsplan dog, at danskerne ­ trods skattestoppet ­ skal betale mere i skat.

"Man skulle tro, skattestoppet betød, at vi skal betale det samme i skat, men det betyder rent faktisk, at vi skal betale væsentligt mere i skat. Det skyldes regeringens genopretningsplan, der bl.a. fastfryser grænserne for bundfradrag og topskat. Vi kommer stort set alle sammen til at betale mere i skat de kommende år," fastslår Las Olsen.

4. Offentlige investeringer

Venstre og Konservative har planlagt investeringer for over 200 mia. kroner frem mod 2020 i bl.a. infrastruktur, sygehuse, Femern-forbindelsen og Metro-cityringen i København.

Det får næppe nogen større betydning for jobskabelsen på kort sigt, vurderer Las Olsen, men investeringerne bør føre til øget vækst på længere sigt.

"Det vil vi forhåbentlig komme til at mærke i form af, at det bliver nemmere at transportere os og komme omkring. Og hvis det bliver lavet ordentligt, burde ny infrastruktur også betyde, at samfundet tjener flere penge," siger Las Olsen.

5. Bedre kontrol med kommuner og regioner

Med 2020-planen bebuder regeringen strammere regler for især kommunernes forbrug, der har det med at løbe løbsk.

Et nyt budgetstyringssystem, som bl.a. Sverige har haft stor succes med, skal forhindre kommunerne i at bruge penge, de ikke har. Det vil godt kunne komme til at mærkes, vurderer Las Olsen.

"Det vil betyde meget faste rammer i kroner og øre for bl.a. kommunernes forbrug, og dermed mindre fleksibilitet. Når der pludselig opstår en sag ude i fx kommunerne, så er det ikke sikkert, at der vil være penge til at løse den lige med det samme," siger han.

De politiske forhandlinger om 2020-planen begynder på fredag, hvor alle partierne bag den seneste velfærdsaftale fra 2006 er indkaldt.