28-09-11: 10:58 | af: Ritzau Finans / chrk
Prisfaldene på boligmarkedet vil bremse op i 2012, mener Jyske Bank.Jyske Bank skønner, at huspriserne i Danmark vil falde med 2 pct. i år og være uændret i 2012. Det fremgår af bankens økonomiske prognose for september.
"Det forudsætter, at de nye rentefald kan holde priserne nogenlunde uændret i sidste halvdel af 2011, skriver banken.
Uden at gøre en stor forskel vil de forslåede midlertidige lempelser på skat og afgifter ved boligkøb nok også kunne hjælpe boligpriserne lidt, hvis de gennemføres, lyder det. Der er dog risiko for større prisfald i kraft af de generelt svagere økonomiske tendenser.
I juni-prognosen ventede seniorøkonom Niels Rønholt uændrede priser i år og en stigning på 1,0 pct. i 2012.