Landbrug og banker leder efter løsning

Forholdet mellem banksektoren og landbruget er noget anstrengt.

Bankerne har nemlig klappet kassen i for nye udlån til landbruget, men det kan være problematisk, fordi landbruget ikke er nogen isoleret sektor i samfundet, men derimod hænger sammen med nogle af landets dominerende virksomheder som Arla og Danish Crown, der skaber arbejdspladser og økonomisk aktivitet i Danmark. Det skriver Berlingske Business.

Omvendt er det forståeligt, at bankerne har lukket kassen i. Landbrugssektorens gæld er nemlig steget og steget til nu at ligge på cirka 350 mia. kr., mens indtjeningen er skrumpet.

Og netop den udvikling betyder, at bankerne nu er dybt involverede i landbruget. Det tvinger nogle banker og realkreditinstitutter til at give bondemændene særbehandling, fordi det er et spørgsmål om ren og skær overlevelse for dem.

50 banker trukket ned
"Der er intet andet enkeltstående erhverv, der som landbruget har været skyld i bankproblemer. Landbruget har trukket mere end 50 banker ned allerede, og i dag er det ingen hemmelighed, at der er jyske banker, der gør meget for at få reduceret porteføljen og komme ud af problemerne.

Det betyder, at endnu flere landbrug vil ende i Finansiel Stabilitet, og der må de blive, fordi de ikke kan finde andre banker. Det er der ikke meget perspektiv i, andet end at landbruget kan fortsætte lige nu," lyder vurderingen fra ekspert i landbrugsøkonomi, Mogens Ove Madsen, til Berlingske Business.

Dette afhængighedsforhold mellem landbrugserhvervet og finanssektoren betyder, at de nu sammen arbejder seriøst for at finde en langsigtet holdbar løsning, der kan forhindre en direkte bølge af konkurser i begge brancher.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også