Aktier til vejrs på bankfusion

Aktiemarkedet tager onsdag formiddag godt imod Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbanks overraskende fusionsmelding.

Det skete dog ikke uden et vist vægelsind. Markedet sendte først Vestjysk Bank markant ned, men aktien rettede sig hurtigt og ligger ved 11.20­tiden 2,9 pct. højere i kurs 21,5. Aarhus Lokalbank stiger 16,4 pct. til kurs 6,75.

Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbanks fusion omfatter planer om en kapitalforhøjelse på 250-300 mio. kr. med fortegningsret for aktionærerne, optagelse af et ansvarligt lån på 200 mio. kr. samt frasalg af sektoraktier for 175 mio. kr.

Vestjysk Bank bliver det fortsættende selskab.

Aktierne ombyttes i forholdet 4:1, således at 4 aktier i Aarhus Lokalbank giver 1 aktie i den fortsættende bank.

Vestjysk Bank gennemfører samtidig en frivillig konvertering af statsligt kapitalindskud på ca. 297 mio. kr.

"På baggrund af et foreløbigt budget for den fortsættende bank har fusionsparterne en målsætning om en basisindtjening i 2012 i niveauet 550­600 mio. kr. før nedskrivninger og ekstraordinære omkostninger forbundet med
fusionen," oplyser bankerne.

Annonce:


Nyhedsbreve.tv2.dk RSS-feeds Pauseskærm

Annonce:
Annonce:

Se også