09-02-12: 16:17 | af: Morten Høyrup, mort@tv2.dk
Foto: TV 2I Malmø-forstaden Hyllie - lige ved Øresundsbroen - er et nyt kæmpe shoppingcenter ved at blive bygget.
Emporia, som centeret kommer til at hedde, åbner i oktober og bliver Øresundsregionens største med over 200 butikker - dobbelt så mange som Fisketorvet i København og også en hel del flere end Field's på Amager.
Centeret får butikker, restauranter og caféer i tre etager. Øverst oppe på taget bliver der anlagt en tagpark med udsigt over Øresund.
Se billeder af, hvordan Emporia kommer til at se ud via linket i boksen herover.
Danske Steen & Strøm, der står bag Emporia og i øvrigt også bag Field's, regner med 25.000 besøgende pr. dag.
Øresundstoget stopper lige ved det nye center og der er 3.200 parkeringspladser til folk, der kører i bil over broen. Togturen tager 26 minutter og cirka en halv time i bil fra Rådhuspladsen i København.
Emporia slår dørene op for kunderne 25. oktober i år.