09-02-12: 17:27 | af: Morten Høyrup, mort@tv2.dk
Det store nye shoppingcenter i Hyllie syd for Malmø regner med ni mio. gæster om året, men ikke mange danskereEjerselskabet bag er dansk og beliggenheden bare 25 minutter i tog fra København og næsten klods op ad Øresundsbroen.
Man skulle tro, at det nye, store shoppingcenter Emporia syd for Malmø blev bygget med tanke på at lokke købekraftige københavnere over broen til storshopping.
Men det er ikke tilfældet, fortæller udviklingschef Jonatan Carlring fra bygherren Steen & Strøm til tv2.dk. Faktisk tør svenskerne slet ikke håbe på, at får ret mange danske kunder.
"Nej, vi satser på det svenske marked. Vi vil ikke være afhængige af valutaeffekten," siger Carlring.
Vi satser på det svenske marked. Vi vil ikke være afhængige af valutaeffekten
—Jonatan Carlring, udviklingschef
"Der kommer en helt ny bydel her i Nya Hyllie med 7.000 nye boliger og lige så mange arbejdspladser. Samtidig vokser befolkningen i Malmø og i hele Skåne, så trafikken over Øresund bliver ikke afgørende for os," siger Jonatan Carlring til tv2.dk.
Billig svensk krone kan lokke danskere
Ifølge ham er det kun, når den svenske krone er markant billigere end den danske, at det er muligt at lokke danskere over broen i større antal.
Det samme gør sig gældende i Field's på den anden side af broen, der heller ikke har voldsomt mange svenske kunder - under ti procent, den korte afstand til Malmø i betragtning.
Af samme årsag skal man heller ikke regne med massiv markedsføring for Emporia på den danske side af sundet.
"Nej, ikke som det ser ud i dag. Men skulle der komme en stor valutaforskel en dag, så kan det da godt være, vi begynder at overveje det," siger Jonatan Carlring.