09-02-12: 13:57 | af: chrk / Ritzau
Foto: ScanpixDen europæiske centralbank, ECB, holder renten på rekordlave en procent.
Den europæiske Centralbank, ECB, fastholder renten på rekordlave en procent.
Det var ventet, at banken ville fastholde den lave rente.
I Danske Bank regner man med, at renterne vil forblive lave over en længere periode.
"Vi forventer, at ECB fastholder styringsrenten på en procent frem til starten af 2014," skriver Danske Bank om renten.
Og den lave rente i eurozonen smitter direkte af på den danske:
"De meget lave renter i lang tid er med til at holde hånden under det danske boligmarked, men herhjemme ser vi også, at kreditstramninger har gjort det sværere, at være førstegangskøber, hvilket naturligvis trækker den anden vej," skriver banken.